Et stærkt Danmark i et stærkt EU
Verden ændrede sig i februar 2022. Med Ruslands invasion af Ukraine blev vi kastet tilbage til rivaliserende global geopolitik. I det nye verdensbillede spiller EU en afgørende rolle. EU er garant for sikkerhed og skal sikre vores demokratiske værdier, forsyningssikkerhed og global handelsposition.
Jeg har brugt hele mit arbejdsliv på at forske i EU. Jeg kender derfor EU ud og ind, og vil bruge den viden til at gøre min indflydelse gældende og skabe resultater. Krigen i Ukraine har betydet, at jeg tager skridtet fra at observere EU til at engagere mig aktivt. Med min viden om europapolitik vil jeg sikre et EU, som står stærkt globalt i både handels- og sikkerhedsspørgsmål, og som bygger på et velfungerende indre marked.